KLAR TIL HVALP?

Leder du efter Rhodesian Ridgeback hvalp? Bemærk, at der ikke er aktuelle eller fremtidige planer om hvalpe i Hvirvelvinden. Men det ændrer ikke på, at jeg brugte en masse energi og omtanke på et finde det helt rigtige match til Nubia. Samme omhu lagde jeg selvfølgelig også for dagen, når der skulle findes det helt rigtige hjem til hver enkelt hvalp. Her kan du læse mere om, hvad du kunne forvente, hvis din nye hvalp skulle være fra Hvirvelvinden.

Klar til hvalp? Rhodesian Ridgeback hvalpe Midas & Linus fra Hvirvelvinden
Rikke og Midas
Rhodesian Ridgeback hvalp Hannibal fra Hvirvelvinden
Rhodesian Ridgeback hvalpe Midas & Linus fra Hvirvelvinden

Rhodesian Ridgeback hvalpe fra kennel Hvirvelvindens B-kuld. På billederne ses Midas, Linus & Hannibal.

STUEOPDRÆT MED OMTANKE

Hvirvelvinden Rhodesian Ridgeback var kærligt stueopdræt på hobbyplan. Det var ikke nogen overskudsforretning, det var en hjertesag og en livsstil for mig. Der er ingen sikkerheder i avl, men jeg bestræbte mig altid på at avle kernesunde hvalpe og give dem de bedste forudsætninger for at få et forrygende liv som familiehunde. Læs mere om avlsmål og -filosofi under OM HVIRVELVINDEN. Der er også flere oplysninger om avlen her i Hvirvelvinden nederst i min FAQ.

Hvalpene var en del af familien her på gården fra dag 1, og det skulle de selvfølgelig også kunne være i deres nye hjem! Jeg forberedte dem på livet i en menneskefamilie vha. Puppy Culture og ENS (Early Neurological Stimulation) samt masser af kontakt, socialisering og aldersafpasset introduktion til træning, samarbejde og andre udfordringer. Altsammen med det formål at opfostre stærke individer med intellekt og selvtillid.

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt en Rhodesian Ridgeback er en hund for dig og din familie, så vil jeg anbefale, at du dels læser mere om racen under OM RACEN her på siden, hvor der også er links til Rhodesian Ridgeback Klubbens hjemmeside og mange flere oplysninger om RR i Danmark. 

Læs mere om, hvad jeg kunne tilbyde dig som hvalpekøber, her på denne side. Det er jo desværre ikke længere aktuelt med Ridgeback-hvalpe i Hvirvelvinden.

KØB AF RIDGEBACK HVALP

Den 8 uger gamle hvalp fra Hvirvelvinden Rhodesian Ridgeback blev solgt som familiehund via DKKs standardkontrakt. Hvis køber af uforudsete årsager ikke længere kan beholde hunden, tager jeg den enten retur eller hjælper med formidling. Dette uanset hundens alder, da det for mig – til hver en tid og uanset omstændighederne – er hundens bedste forudsætninger og sikre fremtid, der er det vigtigste.

Jeg stillede ikke betingelser* eller klausuler for hverken køb og ejerskab. Eneste forbehold var det i forvejen frie valg af aftalepart, hvilket vil sige, at jeg forbeholdt mig ret til selv at afgøre, hvem jeg ønskede at sælge en hvalp til. Derfor gjorde jeg ekstra meget ud af at finde det rette match til hver enkelt af mine hvalpe. Både for hvalpens skyld, men bestemt også for deres nye ejere!

Det var min filosofi, at du – ved køb af hvalp fra Hvirvelvinden Rhodesian Ridgeback – fik dig et livslangt forhold med din opdrætter og altid mulighed for sparring, gode råd, støtte og forståelse. Her var og er er kærligheden til hunden og racen, som den er skabt inkl. jagtinstinkt, selvtillid, stor personlighed og styrke, først og størst. ALTID.

Læs evt. mere om avlsmål hos Kennel Hvirvelvinden.

*eneste “betingelse” var, at hvalpen fortsatte på sin madplan herfra til sin 12. leveuge.

rhodesian ridgeback hvalp nordsjælland københavn sjælland danmark
Aktuelle
Hvalpeplaner

Vi havde sidst Rhodesian Ridgeback hvalpe i kennel Hvirvelvinden på Sjælland i april 2024. Der er ingen planer for fremtidige kuld.

Læs mere om racen  |  Læs mere om Hvirvelvinden 
Læs mere om Nubia
  |  Kontakt mig med dine spørgsmål

INDEN HVALPEN FLYTTEDE, VAR DEN:

  • vaccineret og havde fået ormekure
  • chippet og havde fået udstedt pas
  • dyrlægeundersøgt med gyldig attest
  • udstyret med gyldig DKK-stamtavle
  • officielt undersøgt for dermoid sinus og medfødte fejl inkl. certifikat
  • omhyggeligt præget, socialiseret, håndteret, krammet og elsket
  • vant til andre hunde, katte, heste, får, børn og alverdens lyde
  • introduceret til alderssvarende træning og samarbejde (Puppy Culture)

HVIRVELVINDENS HVALPEPAKKE

Og så fik de nye ejere selvfølgelig en hvalpepakke med, den indeholdt bl.a.:

  • tæppe og bamser med duft af deres mor
  • en ernæringsplan fra Hundefodernørden + de første måltider
  • ergonomisk hvalpesele m.m. til den første tid
  • naturlige og hvalpeegnede godbidder og tyggeben
  • socialiseringsplan (se Puppy Culture)
  • medlemsskab af RRK & DKK
  • div. bøger & webinarer om hvalp i huset, træning, fodring, m.m.
  • hvalpemappe med info om din hvalp fra start til nu og videre i livet
  • livslang støtte, sparring, mulighed for pasning m.m. fra opdrætter
Hvalpebunke i Hvirvelvinden Rhodesian Ridgeback
Lykken er: at putte i midten af hvalpebunken!

INGEN FREMTIDIGE HVALPEPLANER

Bemærk: der er pt. ingen aktuelle hvalpeplaner i Hvirvelvinden.

Scroll to Top