FAQ

Her refererer vi selvfølgelig til racens standard, som du kan se på www.ridgebackklub.dk, men mange eksemplarer af racen, især hannerne, bliver i disse dage større end hvad racestandarden forbereder folk på. Det er ikke nødvendigvis en god ting, og de fleste avlere vil prøve at avle inden for standarden, men det er nu engang realiteten.

Du kan med vis rimelighed forvente, at din tæve kommer til at veje mellem 28 og 38 kg. og måle et sted mellem 52 og 67 cm. over skuldrene. En hanhund vil oftest ligge på mellem 35 og 48 kg. og måle 58-70 cm. over skuldrene. Nogle er endnu højere, men det er ikke ønskværdigt. 

Det er ikke en gøende race, de vil ofte nøjes med at advare, når der er ubudne gæster. De lærer hurtigt ikke at reagere på familiemedlemmers biler og fodtrin i indkørslen ej heller på hyppige besøgende som postbud og skraldemand. Her på gården advarer de kun ved besøg af fremmede.

Hvis man ser videoer om Ridgebacks på youtube og instagram, kan man støde på begrebet “ambient whining” og se videoer af pivende hunde. Jeg oplever personligt ikke dette “fænomen”.  Tværtimod er det mit indtryk, at de er meget dygtige til at kommunikere forståeligt, men man skal selvfølgelig “lytte” til deres kropssprog. Hvis Nubia piver, er der altid en god grund.

En Rhodesian Ridgeback er en selvstændig jagthund, som er avlet til at præstere på lange jagtudflugter i varme og udfordrende miljøer, og den kræver derfor både motion og mulighed for at udleve sin instinkter på en sikker måde. Regn med, at din RR skal have mulighed for at strække ud og løbe frit mange gange om ugen, gerne hver dag. Der skal også være rig mulighed for at “gøre hundeting” som at bruge næsen, grave huller, lege og gnave.

Efter min mening er det bedst med mindst 3 daglige lufteture, heraf 2 lange og stimulerende ture med masser af snusetid. Derudover bør du beregne tid til træning og andre muligheder for at bruge hjernen og instinkterne, f.eks. nosework, mantrailing, lure-coursing, leg med ligesindede, sportræning, el.lign. 

Når hvalpen er gammel nok til intensiv motion som løbeture, cykelture, vandreture, canicross, etc., vil dette helt sikkert også være et hit! 

En RR, der får sine behov for motion, mental stimulering og meningsfyldte relationer opfyldt, er en meget rolig og nem hund i hjemmet.,

Nej. Og den kræver heller ikke en lille have. Du kan sagtens have en RR i en lejlighed (såfremt der ikke er en masse trapper, mens hunden er ung). Racen er avlet til at følge sin primære omsorgsperson tæt, og den vil derfor enten aldrig eller sjældent gøre brug af en eventuel have, medmindre du selv går med ud. Jeg havde min første RR i et værelse i en lejlighed i København uden problemer, de er nemlig heller ikke pladskrævende indendørs. Den voksne ridgeback sover sødt hele dagen i en blød seng, sofa eller andet blødt og solrigt sted. Forvent noget mere fut i hjemmet i en hvalp og unghund! Men som hovedregel bruges energien sammen med dig ude på eventyr.

En RR er en ikke-samarbejdende jagthund, dvs. den er avlet specifikt til selvstændig jagt uden støtte eller anden indblanding fra en person. Det er derfor bedst at forberede sig på visse udfordringer med motivation til samarbejde, eftersom det ikke falder dem naturligt på samme måde, som det gør for eksempelvis hyrdehunde eller de samarbejdende jagthunderacer. 

Det sagt, så er det på ingen måde en umulig opgave! Det er en spændende og givende udfordring, som man skal glæde sig til, hvis man vil dele sit liv med et eksemplar af denne race. Der er selvfølgelig også individuelle forskelle – som det er tilfældet med os, har ridgebacks også ting, der interesserer dem mere end andre! Nogle ridgebacks er meget passionerede omkring træning og samarbejde og kan nå rigtig langt i sport- og lydighedskonkurrencer. Andre er passionerede omkring at gøre lige hvad der passer dem, når det passer dem. 

Personligt synes jeg, at racen er nem at træne, men det ved jeg har meget at gøre med, at det er “min” race, dvs. den passer til min personlighed, livsstil og træningsstil. Man kommer aldrig til at kunne presse en firkant gennem et trekantet hul, og det er derfor, det er så vigtigt at undersøge, om det nu også er den rigtige race til dig og din familie, før du anskaffer dig én! Kom på besøg, mød en masse RR, stil spørgsmål til ejere og avlere om motivation og arbejdsiver.

Og vigtigst af alt – find en god træner, der kan hjælpe dig. Kig på SEA for at finde en eksamineret hundetræner og/eller adfærdsrådgiver nær dig.

Min erfaring er, at det er individuelt – meget ligesom det er for dig og mig med andre, vi møder. Min store hanhund kunne med alle andre hunde, hvor min tæve er mere selektiv og foretrækker at lege med voksne hanhunde. Her kan god socialisering gøre en stor forskel, men det kan dårlige oplevelser også. Socialiser derfor med omhu og omtanke. Socialisering er en del af Puppy Culture-programmet og er derfor noget, vi gør meget ud af i Hvirvelvinden.

Det er vigtigt at huske på, at en RR er en selvstændig jagthund med velbevarede jagtinstinkter, og selv hvis den er god med andre hunde, kan små hunde aflæses som jagtemner, og man skal derfor som RR-ejer og den gode racerepræsentant, man er, tage de fornødne forholdsregler og ikke slippe hunden ved tvivl. Og supervisere interaktioner tæt. Selvom du ved, at din RR ikke “gør noget”, kan det stadig være en frygtelig oplevelse for en lille hund at føle sig som jaget vildt. 

Generelt vil jeg sige ja, men igen er der individuelle forskelle og tolerancetærskler. Da det er en stor race, der især som ung kan være ret heftig, plejer jeg at anbefale, at A) man først får en hvalp, når den mindste af børnene er 8-12 år. Så de ikke er så nemme at vælte i farten, og det er muligt for forældrene at bruge en del tid, energi og opmærksomhed på at træne og socialisere det nye familiemedlem. Eller B) at man får hvalpen, før der er små børn i familien. 

Lige så fantastisk, den voksne ridgeback kan være i et hus med børn i alle aldre, lige så udfordrende og potentielt frustrerende kan det være at prøve at få til at fungere med yngre og tidskrævende børn sammen med en heftig unghund. Fordi det er en heftig hunderace! Særligt som hvalpe og unghunde – de er store, de er vilde, de er voldsomme, de laver ballade, de ødelægger ting, de vælter alt, der væltes kan, og de elsker og leger HÅRDT. Det er vigtigt med humor, rummelighed og robusthed. Ting, der er svære at stille op med, når der også er små børn i huset.

Og så skal man skal selvfølgelig først og fremmest altid supervisere interaktioner mellem små børn og hunde. Det bliver også svært med små børn. Hunden skal lære at omgås børn, og børnene skal lære at behandle hunde ordentligt. Hunde er hverken legetøj, møbler eller klatretræer; de er individer med unikke personligheder, egne tanker og store følelser, og de skal altid have mulighed for at være i fred, hvis de vil det. 

Her i huset er der små børn (5 år og derunder), og de lærer at lade hundene være (og vice versa), og har kun interaktioner med dem under opsyn og direktion af en voksen. 

Det er ikke et definitivt ja eller nej. Her er tale om en stor, stærk og ivrig hund, som ikke på forsvarlig vis kan håndteres af børn uden opsyn eller uden for hjemmet. Desuden er en RR først og fremmest en enmandshund, der knytter et tæt bånd med sin primære omsorgsperson. 

Det forhindrer den på ingen måde i at være et elsket medlem i en familie, men det kan påvirke visse familieaktiviteter. Hunden vil følge den primære omsorgsperson tæt, og kan derfor fravælge andre i familien, hvis dens person forlader lokalet. Vil man gerne gå til f.eks. træning som en familieaktivitet, kan man opleve, at hunden hele tiden kigger på dens person, selvom det er et andet familiemedlem, der prøver at træne. Hvis den primære omsorgsperson ikke er til stede, er det som regel ikke et problem for andre at lege, træne og putte med hunden, tværtimod. 

En RR vil bestemt stadig elske, beskytte og drage omsorg for alle i familien og være en god ven for store og små. Nogle familiemedlemmer kan opleve det sårende, at familiehunden i bund og grund er en enmandshund, men hvis man vælger denne race, så må man tage det med som en positiv ting. Det er et træk, man omhyggeligt har fremelsket i racen, og det er en integral del af deres personlighed.

At følge en person tæt og trofast er en opgave, racen er blevet stillet af deres gener og deres basale instinkter, og de tager den lige så seriøst, som andre racer tager deres opgaver. Som Border Collie-ejer og -entusiast kan jeg bekræfte, at de tager denne opgave lige så seriøst, som Border Collien tager at hyrde. 

Kunne en RR være et godt match til en aktiv familie med større børn? Ja.
Er en ridgeback den ideelle hund til en familie med børn under 8-12 år? Nej.
Se “Er en Rhodesian Ridgeback god med børn?” herover for flere detaljer.

Svaret er JA, men… Det nemmeste er, hvis du har katte i forvejen, når du får din RR hjem. Det kan være meget tidskrævende og udfordrende at vænne en voksen RR til nye familiemedlemmer i form af katte, killinger, kaniner, høns, m.m. Det kan selvfølgelig også være helt problemfrit, det kommer an på den enkelte hund, men pga. racens veludviklede jagtinstinkt, er der risiko for udfordringer. Jeg har selv vænnet en ung hanhund til to nye killinger, og det lykkedes. Men det tog flere måneder.

Ja, det gør den absolut. Der er tale om en korthåret race uden underuld, som er avlet til at løbe i dagevis i ørkenens hede og bagende sol. Der er derfor stor tolerance over for varme, men de har ikke en chance i kulden, særligt ikke hvis det regner, sner eller blæser. 

Sammenlign det med dig selv udenfor om vinteren kun iført en T-shirt og leggings. Kan du holde varmen på en kold dag med solskin? Måske, hvis du kun går en lille, rask tur, eller hvis holder dig i gang hele tiden, f.eks. ved at jogge eller spille bold. Skal du stå stille og kigge eller blot spadsere lidt, så skal du have ordentligt tøj på – en sweater måske – for ikke at blive kold. Regner det, skal du have en regnjakke på, blæser eller sner det er det bedst med en varm jakke. Det samme gør sig gældende for en Ridgeback. 

Og nej, de kan heller ikke vænne sig til kulden, de får ikke mere pels eller tolerance af at fryse om vinteren i Danmark, til gengæld kan de få ømme muskler og ondt i ryggen af at forsøge at krølle kroppen sammen for at holde varmen.

Nej, det er en egenskab, man har lagt vægt på i avlsarbejdet. Det skal ikke forveksles med separationsangst, som er et adfærdsproblem. Hvis din RR foretrækker at tilbringe tid sammen med dig, når du er hjemme, eller når I er ude sammen, men accepterer, når du forlader huset, er det ikke et problem. Tværtimod, så er racen vitterligt omhyggeligt avlet til at følge sin person tæt hele livet, på samme måde som en hyrdehund er avlet til at hyrde, og en retriever er avlet til at apportere. Som det er tilfældet med resten af hundens naturlige adfærd, er det ikke hensigtsmæssigt at prøve at træne det væk. Glæd dig i stedet over det!

Jeg har også set videoerne på youtube og facebook og hørt/læst udtalelserne om, at man risikerer at blive væltet og løbet ned af Ridgebacks. Eller få en knæskade. Jeg er personligt aldrig blevet løbet ind i af mine hunde. Hvis man wrestler og leger vildt med dem, og hvis man synes, det er sjovt og hyggeligt, at de hopper op, så fred være med det! Jeg er kronisk syg og kan ikke tåle at blive skubbet, væltet eller revet omkuld, og det ved mine hunde udmærket godt. Det har ikke været nødvendigt at træne dem til det ene eller det andet, her kommer racens usædvanligt gode situationsfornemmelse til gode. 

Mine fælder ikke. Det er noget, jeg har undret mig over, fordi nogle fortæller, at deres RR fælder helt vildt, mens andre – som mig – ikke oplever nævneværdig fældning. Svaret ligger i den enkelte hunds genotype på SD Locus, en DNA-variant i genet MC5R. En hund med to kopier af SD allelen (SD/SD) vil typisk fælde mere end hunde med kun 1 (SD/sd) eller helt uden (sd/sd). Eftersom Nubia ikke fælder, formoder jeg, at hun genotypisk er (sd/sd). Det er muligt at teste for genet, men det er ikke mit indtryk, at der er mange, der gør det eller avler efter at producere hunde, der fælder mindre. 

Nej, de savler overhovedet ikke. Jeg tænker, at hvis jeg holdt en mørbradbøf foran Nubias næse i et par minutter, så kunne vi nok producere et par dråber, men det er ikke en savlende racen. Der kan selvfølgelig være individuelle forskelle, men generelt set er svaret nej.