HVIRVELVINDEN ANBEFALER...

BØGER & BLOGS

Et halvt liv som hundeejere har givet nogle oplevelser med de ting og sager, man får brug for som hundeentusiast. Dem anbefaler vi i denne serie! Listerne opdateres, efterhånden som vi gør os erfaringer, der er værd at dele. Du er, som altid, også velkommen til at skrive og spørge. Vi 

Læsestof

BØGER OM HUNDE

Et af de bedste steder at få overblik over træning og pasning af hunde er bøger. Så kan man sætte sig i fred og ro og fordybe sig med et hundehoved på skødet. Sætte et bogmærke og læse videre under næste hyggestund! Men ikke alle bøger er lige gode, især ikke, når det kommer til vores stolte, stædige og følsomme Ridgebacks – de bedste til os, anbefaler vi her. Finder vi flere, tilføjes de løbende. 

HVALP I HUSET

100 SPØRGSMÅL OG SVAR OM DIN HUNDEHVALP – af Lise Bang Hansen. Bogen er udgivet i november 2020 og er derfor frisk og opdateret med nyeste viden og gennemprøvede råd til dig, der har hvalp i huset. Bogens forfatter er dyrlæge. Køb den HER.

TRÆN DIN HVALP – af Christina Ingerslev. Bogen er fra 2007 og kan købes brugt eller lånes på biblioteket. Må ikke forveksles med andre bøger med samme titel – du bør sikre dig, at det er Christinas udgave, du har fat i. Du kan læse mere om Christina på hendes hjemmeside HER.

FRA HVALP TIL HUND – af Irene Jarnved er også værd at skrive på ønskesedlen. Bogen omhandler hundens mentale og fysiske udvikling, og klæder dig på til at håndtere din nye hvalp med tålmodighed og forståelse. Det gælder både i den tidlige hvalpetid med de spidse tænder og tis på gulvet – men også når den tålmodighedskrævende teenagealder melder sig. Køb bogen HER.

LIVET MED HUND

GIV DIN HUND OG KAT ET SUNDT LIV – af dyrlæge Lise Bang Hansen. Bogen henvender sig til enhver med kærlighed til dyr og interesse for deres sundhed og velfærd. I denne bog finder du svar på dine spørgsmål om fodring, neutralisering, vaccination, livsstil, m.m. Køb den HER.

FAMILIEHUNDEN – af Lone Greva. Fra beskrivelsen af bogen på saxo.com: “Guide til den almindelige hundeejer, som ønsker at blive klogere på hunde. Cand. psych. Lone Greva fortæller, hvordan man får en bedre hverdag med hunden gennem viden om hundens natur og ved hjælp af øvelser, der kobler psykologi med træning.” Kan evt. lånes på biblioteket.

RHODESIAN RIDGEBACKS

RIDGEBACK REVEALED – “The Rhodesian Ridgeback standard explained and exemplified – and a whole lot more!” En bog skrevet af den meget erfarne og passionerede dommer Timmy U. Ralfe. Bogen er fyldt til randen med viden og nørderi om verdens bedste race. Det er dog mere et kompendie end en bog. Køb den direkte fra forfatteren HER.

BLOGS OM HUNDE

Der er rigtig mange dygtige og underholdende skribenter og producenter af indhold på nettet og de sociale medier.

Gode muligheder for at indhente værdifuld viden og nyde det interessefællesskab, der følger med, for hundefolk generelt og specifikt for os med Rhodesian Ridgeback. 

FAMILIEHUNDEN
FAMILY PAWS PARENT EDUCATION – Alle, der har siddet i et rum med både en hund og et 2-årigt barn, ved, hvor stor en opgave, det er at lære både barn og hund at omgås på hensynsfuld, respektfuld og ikke mindst sikker vis. Både børn og hund behøver blid indføring i og konsekvente regler for samvær. Her er der viden og råd at hente hos FPPE. De har f.eks. en lærerig BLOG og en interessant side at følge på Instagram.

HUNDEN – Magasinet Hunden har en blog, de kalder Hundens blog. Udover nyhedsaktuelle artikler, har de på Hunden.dk samlet en række fagfolk fra hundeverdenen, som deler deres viden, erfaringer, spændende historier og oplevelser med jer. Hundens blog finder du HER.

WHAT ABOUT BUNNY – Ja, hvad er det med Bunny? Hun er en sheepadoodle, som er blevet et kæmpe hit på TikTok og Instagram, fordi hun kan tale. Eller, ikke TALE tale, men kommunikere med sin ejer ved hjælp af en masse knapper. Der er masser af inspiration at hente til træningen af din egen hund på Bunnys hjemmeside og Instagram.
HUNDETRÆNING

NORDHUND – Hundeinstruktør og adfærdsrådgiver Mia Trier-Knudsen har flere spændende blogindlæg om hunde og positiv hundetræning på sin hjemmeside. Mia har også selv RR og indgående kendskab til racen. Jeg har gået til træning hos Mia i 12 år med mine hunde, og kan varmt anbefale Nordhund og alt, hvad Mia har at byde på! Fordyb dig i Mias side HER eller gå direkte til bloggen HER.

KLIK DIG TIL SUCCES – af Christina Ingerslev og Karen S. Ulrich. Bogen til dig, der har lyst til at gå i dybden med træning og positiv forstærkning. Det her er metoden, vi selv sværger til i Hvirvelvinden. Forfatterne er veluddannede og arbejder til dagligt professionelt med hundetræning og adfærdsbehandling i firmaet Hund & Træning.

HUND PLUS – Metto Rio er RR-ejer og -entusiast samt uddannet og eksamineret adfærdsrådgiver fra Hund & Træning og uddannet og eksamineret hundeinstruktør fra Irene Jarnved. Der er spændende og informative indlæg på bloggen, se HER..

Rhodesian Ridgeback Nubia Kennel Hvirvelvinden anbefaler

Hvirvelvindens egen Nubia – KBHJV19 Juani Bayani Etosha

VIDEN OM HVALPE

Ovenfor har vi givet nogle anbefalinger til letbenet læsestof om hvalpe og træning, nu bliver det lidt mere teknisk. Her kommer vi helt i bund med den nyfødte hvalp og dens tidligere udvikling.

HVALPENS UDVIKLING

EARLY NEUROLOGICAL STIMULATION – en artikel af Carmen L. Battaglia, PhD om udviklingen af den nyfødte hvalps nervesystem, og om, hvordan man kan stimulere og understøtte dette. Der er tale om en videnskabelig artikel, hvorfor den kan være lidt tung at læse, men interesserer emnet dig, så er det bare om at dykke ned og lære mere! Se den HER.

THE PUPPY CULTURE PROGRAM – det behøver ikke være tørt altsammen, så her er en lidt mere letlæselig artikel om ovennævnte ENS (early neurological stimulation) i praksis. Her i Kennel Hvirvelvinden følger vi Puppy Culture-programmet med hvalpene. Læs artiklen HER.

PUPPY CULTURE – På denne side kan du læse mere om Puppy Culture og se flere videoer, der forklarer konceptet og om hvor vigtige, de første 12 uger af en hvalps liv er. Læs mere om Puppy Culture HER.

 

Hundehvalp fra Kennel Juani, foto af Dorthe Højer Kristensen, Vi anbefaler
Foto: Dorthe Højer Kristensen, kennel Juani

Dette er det første indlæg i serien Hvirvelvinden anbefaler. Vi tilføjer løbende nye, og du finder dem, som altid, i vores VIDENSBANK. Næste indlæg i serien omhandler seler & halsbånd og lidt om snore også…

Det kan være en jungle at finde rundt i seler, halsbånd og snore til både hvalpen og den voksne hund. Derfor deler jeg her ud af vores egne erfaringer med udstyr til gåture og træning samt input fra venner og bekendte.
Scroll to Top